torsdag den 29. december 2011

Da mor var barn

Mad
Da mor var barn, spiste hun meget fars. Fars i form af frikadeller, karbonader, hakkebøffer, forloren hare, boller i karry og millionbøf (væltet lokum). Når mors familie fik fars, var der for det meste kartofler og smørsovs til. Eller nærmere fedtsovs. Det var nemlig det fedt (stegemargarine) som mors mor havde stegt farsen i, der var sovsen. Kartoflerne var kogte, men nogle gange var de ikke blevet kogt så længe og var stadig hårde. Det kunne mor ikke lide. Nogle gange var der brunt sovs til. Det kunne mor heller ikke lide. Engang i mellem var der også grøntsager til; ærter, majs og gulerødder fra frost.
Når de ikke fik fars fik de for eksempel stuvet hvidkål, brunkål, grisehaler, lever og forloren skildpadde. Retter som mor ikke kunne lide. Mor kunne godt lide Italiensk Biksemad. Når mors mor lavede det, startede hun med at smelte noget margarine i gryden, så puttede hun karry i og herefter pølser, der var skåret i små stykker. Når pølserne var brunede kom der ketchup og mælk i. Til sidst blev der blandet kogt makaroni i og ærter og karotter fra et glas.
Mors livretter var stegt flæsk med kartofler og smørsovs til og klar suppe med kød- og melboller i – og selvfølgelig kylling. Hver lørdag fik de kylling, eller poulard, som mors mor kaldte den. Det var faktisk to kyllinger. To hele kyllinger, der blev stegt i ovnen hele lørdag eftermiddag. Så fik mors mor, mors far og mors storebror en halv kylling hver og mor og mors lillesøster fik en kvart. Til kyllingen fik de flutes fra Hatting, franske kartofler og nogle gange grøntsager fra frost.
Det var altid mors mor, der lavede maden. Undtaget var risengrøden lillejuleaften og de brunede kartofler juleaften. Dem lavede mors far. Da mors mor første gang kom på sygehuset, var det pludselig mors far der skulle lave maden. Den første aften lavede han hakkebøffer. De var helt rå indeni. Så fik de røde pølser hver aften, indtil mors mor kom hjem igen.
Der var en ret mors forældre lavede sammen. Pizza. Det var noget helt nyt den gang i startfirserne. Hjemme hos mor blev pizzaen lavet således: På en bradepande, var der en bund, der mindede om tærtedej, men som var bagt så længe, at den var helt sprød, og ret brun i det. Rundt omkring på bunden lå fyldet. Et sted lå der et stykke Jaka-bov, et andet sted lå der en flået tomat, et tredje sted lå der et stykke ost, på størrelse med en ostehaps. Osten havde ikke fået så lang tid i ovnen, at det var nået at smelte. Indtil mor blev femten år, og fik et stykke pizza inde i byen, troede hun egentlig ikke, at hun kunne lide pizza. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar