torsdag den 26. januar 2012

Andre boller på suppen

Burde det ikke hedde i suppen? Jeg mener bare, at udtrykket er med . Correct me if I'm wrong. 
Men, i forbindelse med tilpasningen af husstanden til noget mindre ressourcespilds-agtigt, har det naget mig, at jeg bruger cirka et ton engangs-vaskeklude om ugen. 
Det er der jo heldigvis råd for. 
Jeg har for nyligt læst en artikel om, at genbrugsbutikkerne modtager enormt meget tøj, der er i alt for dårlig stand til at blive solgt. Butikkerne skal derfor betale for at skaffe sig af med det. Det er for åndssvagt. Jeg må være mere kritisk med det tøj, jeg sender til genbrug. Selvom det jo kan være svært at fatte, at der ikke er nogen, der gider at betale for en let plettet og meget forvasket trøje fra H&M, der har været på omgang i vennekredsen, og derfor er brugt af fire børn!

I stedet for, at smide gammelt forvasket tøj, håndklæder, sengetøj og så videre til genbrug, laver jeg fra nu af mine egne engangs-vaskeklude.


Den første stak klude blev produceret i aftes. Jeg indrømmer, at jeg altså ikke har tænkt mig at vaske dem. De skal bruges én gang, før de smides i skralderen. Jeg gider ikke vaske noget med lort på! 
På den her måde mindsker jeg i det mindste ressourcespildet ved, at jeg ikke skal købe nye klude, og at gammelt tøj, gør lidt nytte, inden det ryger ud. 

Da nye vaner er svære at indføre her i huset, skal det være nemt, at få fat i kludene. Jeg har derfor hæklet en lille pose, så de klude, der skal bruges til at vaske ungerne om mulen med, når de har spist, kan hænge ved siden af viskestykkerne. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar