søndag den 15. januar 2012

Hygge-rod

Uafsluttede projekter har jeg en del af. De er vel også en slags rod. Da de uafsluttede projekter godt kan stresse mig, skrev jeg for et stykke tid siden (et langt stykke tid siden) en liste over ting, der lige skulle afsluttes. Denne liste er så blevet væk, så nu svæver det lidt hen i det uvisse, hvad det er der skal afsluttes og ordnes.
Der er også hyggelige, uafsluttede projekter. Håndarbejds-projekter, der ikke lige er blevet helt færdige. Her kommer de:

Nummer et er alderspræsidenten af uafsluttede projekter. Et langt sjal med indbyggede ærmer, strikket af en meget tynd uldgarn. Tror, jeg har arbejdet på det i 5-6 år. Det er nok ved at være et år siden, jeg strikkede det færdigt. Nu skal der bare hæftes ender og syes sammen.



Så er der de hæklede oldemorslapper. I udgangspunktet skulle de være blevet til et sengetæppe. "Aarjjj, det tager så lang tid", sagde den dovne håndarbejds-entusiast. Derfor skal det nok blive til et barnevognstæppe. Der er faktisk lapper nok nu. De skal så også bare lige hækles sammen. 



Så er der nøglesnoren, der bare lige skal have monteret en karabinhage.



En blyantsholder, der er kvart færdig. 




Så er der denne hæklede ting, der skal blive til noget spændende (ikke en blyantsholder)  - bare vent og se!



Udover projekterne på billederne er der også det strikketøj, jeg glemte, da jeg var på visitter i lørdags. 
Det ville være friskt at sige, at jeg vil bruge de næste par uger på at afslutte projekterne, men vi ved jo godt, at det ikke kommer til at ske. 

6 kommentarer:

  1. Hæhæ, kender man det? Mit nytårsforsæt i år er lige præcis at blive bedre til at blive færdig med ting :-) Men dine uafsluttede projekter er nu ret dekorative!

    SvarSlet
  2. Kære Isa, os hobbynørder lærer det nok aldrig. Men det er jo skønt at vide man ikke er alene om at have ca.47+ uafsluttede projekter. Lige præcis idag er jeg faktisk gået igang med bunken, tror dog aldrig jeg når bunden. Men hva'....lad os glæde os over alt det vi får afsluttet og alt det vi ikke får afsluttet når vi nok imorgen:-)

    SvarSlet
  3. Kære Isa, os hobbynørder lærer det nok aldrig. Men det er jo skønt at vide man ikke er alene om at have ca.47+ uafsluttede projekter. Lige præcis idag er jeg faktisk gået igang med bunken, tror dog aldrig jeg når bunden. Men hva'....lad os glæde os over alt det vi får afsluttet og alt det vi ikke får afsluttet når vi nok imorgen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil da åbentbart være helt sikker på at få mit budskab igennem;)....håber det er feset ind. Som straf skal jeg afslutte 5 projekter imorgen!!

      Slet
    2. Problemet er jo også bare, at jeg allerede har idéer til 5-6 nye projekter :-) Men det er jo bare et hyggeligt problem - hvis ikke, skulle man nok finde sig en anden hobby.

      Slet