mandag den 13. februar 2012

Strikkede hjemmesko

Nye futter
I den landsdel, hvor jeg bor, kaldes hjemmesko for futter eller futsko. I andre dele af landet kaldes de sutter eller sutsko. Men, uanset hvad du kalder dem, er de lune og meget nemme at strikke. 


Jeg fandt opskriften her. Jeg kom til at strikke den ene lidt større end den anden, men det gør ikke så meget. Jeg tror dog lige, at jeg vil sætte en elastik i dem, da de meget hurtigt udvider sig, og så begynder at falde af. 
Som bonus-info kan jeg oplyse, at jeg i nat drømte, at man i gamle dage på Island brugte strikke-futterne på en ret speciel måde. Man dyppede dem i kærnemælk, og tog dem uden på støvlerne. Når kærnemælken så frøs, gjorde det, at man stod utrolig godt fast i sneen.... Hvis nogen har lyst til at afprøve dette, vil jeg meget gerne høre om det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar