tirsdag den 21. februar 2012

Strikket sjal med ærmer

Længe undervejs


Jeg tror faktisk, at det er seks år siden, jeg gik i gang med at strikke dette sjal med ærmer. Det er strikket i en  tynd uldgarn, og blandt andet derfor tog det evigheder.
For seks år siden gik jeg med drømmen om at blive mor. Jeg forestillede mig derfor, at jeg kunne bruge sjalet når/hvis, jeg blev gravid. 
Men, sjalet blev et projekt, der i lange perioder fik lov at ligge i skuffen. Engang i mellem tog jeg det frem og arbejdede på det for så igen at lægge det i skuffen.
Nu er det så færdigt og det er blevet så skønt, synes jeg. Dejligt varmt og behageligt at have på, og det kan sættes på mange måder. Billederne yder det ikke retfærdighed, men jeg var alene hjemme, da billederne skulle tages.
Drømmen om at blive mor? Lige nu ligger mine to dejlige sønner og sover. Den store er 4 1/2 år, og ligger på sofaen, hvor han har sovet med mig i nat. Den lille er ved at vågne i sin tremmeseng. Han bliver snart 2 år, og nu kan jeg høre han siger "vågen, mor".
Det er da ren idyl! Selvom det ikke blev en gravid, men en blød lidt slasket mave, den luner. 










Ingen kommentarer:

Send en kommentar