mandag den 5. marts 2012

Da mor var barn

En sjov leg
Da mor var barn, legede Anja og mor nogle gange den leg med pungen. Det gik ud på, at man tog en pung og bandt en snor i – allerhelst en gennemsigtig fiskesnor. Pungen blev lagt på vejen, og så skulle man placere sig et sted, hvor man ikke kunne ses og så trække snoren fra pungen og hen til, der hvor man sad. Meningen var så, at nogen skulle gå forbi, få øje på pungen og tænke: ”Næ, se der! En pung. Måske er der penge i, så kan jeg købe alt muligt”. Når så personen bøjede sig ned, for at samle pungen op, skulle man hive i snoren, så pungen forsvandt. Så kunne man grine ad personen, der fik sig en lang næse!
Når Anja og mor legede legen med pungen, gjorde de det altid i Anjas forhave. Der kunne de sidde mellem hækken og nogle buske, helt usynlige fra vejen. De proppede en masse papir i pungen, så det så ud som om, den var spækket med pengesedler. I Hennedal var vejen af grus, så når de havde lagt pungen cirka en meter fra hækken dækkede de snoren med grus, inden de satte sig til rette og ventede.
Så sad de der og ventede. Og ventede. Og ventede. Der var jo det, at der ikke var særlig meget trafik i Hennedal. Ingen gennemgående trafik. Ikke mange fodgængere. Ikke mange, der kunne få en lang næse. Kom der endelig nogen gående forbi skete der som regel et af følgende:
  1. Den, der gik forbi, lagde ikke mærke til pungen, eller
  2. den, der gik forbi, kiggede på pungen, men samlede den ikke op, eller
  3.  Anja og mor fnisede højlydt, så den der gik forbi, ikke bøjede sig ned for at samle pungen op eller,
  4.  Anja og mor var så spændte, at de hev pungen ind, inden personen fik øje på den.

Legen med pungen var noget Anja og mor legede hvis de kedede sig, hvis de trængte til noget larm i gaden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar