mandag den 12. marts 2012

Da mor var barn

Køjesengen
Da mor var barn, byggede hendes far en køjeseng til mor og hendes storebror. Den var orange med brune kanter og en brun stige. Mors far havde set køjesengen i et blad, der hed Bo Bedre. I bladet stod der også, hvordan man byggede sengen. Så, det gjorde mors far. Mor kan ikke huske, hvor de sov, før sengen blev bygget.


Da køjesengen var færdig, blev der sat gardiner i. Dem havde moster Ella vist syet. Mor sov for neden og havde en plakat med Magnus Tagmus på væggen, mor kaldte ham Magnus Tagnus. For oven sov mors storebror. Mors lillesøster var ikke født.
Da mors lillesøster blev født, sov hun først i en blå tremmeseng, der stod for enden af køjesengen. Men senere fik mors storebror sit eget værelse (i forældrenes soveværelse, forældrene sov så i stuen). Så sov mors lillesøster for neden i køjesengen og mor sov for oven. Da mor sov for oven, havde hun en plakat med Herreys på væggen. Det var tre brødre, der havde været med i Melodi Grand Prix. Mor synes de virkede søde, undtagen den ældste. Mor havde skrevet surt æble på plakaten, lige ved siden af den ældste brors øre. De to andre ville mor gerne have som storebrødre. 

3 kommentarer:

  1. Det ser godt nok lækkert ud. Jeg tænker hvor det er blevet af og hvor fedt det ville være hvis man lige kunne bygge en køjeseng selv. Tak for dine billeder og historier

    SvarSlet
  2. Ja,jeg spurgte også min far, om han ikke kunne bygge en kopi til mine unger :-) Den mail svarede han ikke på, så jeg fandt denne her en skøn London-bus-køjeseng hos www.jonilu.dk til mine unger. Heldigvis fandt jeg den brugt, så den var knap så dyr.
    Hvad der blev af vores køjeseng, ved jeg ikke. Vi flyttede fra Hennedal i 1986, og efterlod den til de nye ejere. Da jeg for cirka 5 år siden besøgte huset, var den der ikke.

    SvarSlet
  3. Hej! jeg troede først det var mig på billedet! Vi havde en rød køjeseng, som min farfar byggede, med gardiner i røde og hvide terner. Det var ikke den samme model, men tæt nok til at jeg blev forvirret. Det var tider... Og vi var også tre på værelset :o) Tak for genkaldelsen af mindet!

    SvarSlet