onsdag den 14. marts 2012

Fra min mormors køkken

Skuffe-skammel

Denne skammel stod i min mormors køkken. Dengang var den malet lyseblå og havde sorte håndtag. 
Med halvfemsernes indtog og min mormors flytning til plejehjem, var det meningen, at min søster skulle overtage den. Men, min mor overtog den, og i overensstemmelse med tiden fik hun den afsyret.
For et år siden kom min mor på plejehjem, og det var meningen, at min søster skulle overtage skamlen. Men, igen skulle det ikke være sådan. Hun lod den stå hos mig og efter et halvt års tid gav hun mig lov til at beholde den. 
Nu skal den igen forandres, så den bliver, sådan som jeg kan lide det. Jeg er, som det ligger i tiden, vild med ting, der har en historie, så selvfølgelig elsker jeg det lille møbel, som min mormor brugte til at opbevare skopudsnings-grej i. 
Først røg porcelæns-håndtagene, som min mor havde sat på, af. Sandpapir blev brugt, og grundmalingen lagt. Der var også grundmaling nok til at male den avisholder, jeg købte på loppeturen for et par uger siden.

Grundmalingen skulle tørre i minimum 24 timer, sagde farvehandleren. Dagen efter blev, der malet orange. Det tørrede også 24 timer, men dækkede ikke. Mere orange, flere 24 timer. Er stadig ikke helt tilfreds, men så blev mindste-barnet syg. Afventer tid til at male det en sidste gang. Der kommer billeder. 

1 kommentar: